Rekruttering med LinkedIn annoncering

author-avatar

af Mette Poulsen

Hvis man som jobsøger leder efter job, hvor leder man så? Det kommer ofte an på, om man er aktivt eller passivt jobsøgende. Har man ikke et job, er man aktivt jobsøgende og bruger derfor i højere grad jobportaler som fx Ofir – men har man et job og er åben for nye jobmuligheder, er man passivt jobsøgende.

En undersøgelse fra Business Danmark viser, at 60 % af danskerne er lydhøre overfor nye jobmuligheder, og at hele 53 % af disse er passivt jobsøgende. Kombineret med den lave danske ledighed på 2,9 % betyder det, at virksomheder i mange tilfælde må gøre mere end blot at lave et jobopslag, hvis de vil finde den rette medarbejder til deres ledige job – for den person skal netop oftest findes blandt dem, der allerede er i arbejde.

De rette kandidater finder nemlig ikke din virksomhed, så I må finde dem i stedet.

En effektiv metode til at fange de dygtige og relevante kandidaters interesse – og søge jeres ledige stilling – er derfor gennem annoncering på sociale medier, fx LinkedIn. Ifølge en undersøgelse fra DR fra 2022 er 60 % af danskerne på minimum ét socialt medie. Dette er en rigtig stor andel i betragtning af, at alle aldre er medtaget, og det er også en markant stigning siden 2012, hvor andelen var på 36 %.

Hvorfor er LinkedIn et effektivt rekrutteringsmedie?

Der er i 2023 omkring 3 mio. danskere, som har en profil på LinkedIn. Det er verdens største professionelle netværk, og platformens status som et sådant netværk har gjort, at den adskiller sig fra andre sociale medier. LinkedIn henvender sig primært til jobsøgende, rekrutteringsspecialister og fagfolk fra mange forskellige brancher, der gerne vil udvide deres netværk, opbygge faglig autoritet, holde nye jobmuligheder åbne eller følge med i, hvad der rører sig på deres arbejdsområde.

Kulturministeriets rapport Mediernes udvikling i Danmark: Internetbrug og sociale medier 2021 viser, at 43 % af de danskere, som er på minimum ét socialt medie, har en LinkedIn-profil. Så der er altså god mulighed for at ramme sin drømmekandidat her. Dette bliver forstærket af, at stort set alle på LinkedIn er i den arbejdsdygtige alder. Hele 94 % af LinkedIn-brugerne er mellem 19 og 70 år. For sociale medier generelt er denne andel blot 77 %.

Kilde: Rapportering om mediernes udvikling i Danmark: Internetbrug og sociale medier 2021 (kum.dk)

Derudover er LinkedIn et populært medie for virksomheder. Her arbejder man med virksomhedens employer brand samt søger efter og tiltrækker potentielle medarbejdere, som kunne være interesserede i virksomheden. Dette er uden tvivl en god grund til at være til stede på LinkedIn som virksomhed, hvis man ikke allerede er det. Andelen af danske virksomheder, som bruger sociale medier, er steget meget siden 2013 og er i 2023 helt oppe på 82 %.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken

Nogle brancher og arbejdsområder bruger LinkedIn mere aktivt end andre, men generelt vil man kunne finde fagfolk fra de fleste brancher på platformen. Herunder kan du se to danske top 7-lister fra 2019 over hhv. brancher og arbejdsområder på LinkedIn:

Kilde: ballisager

Hvis man som virksomhed opererer inden for en af disse brancher eller søger medarbejdere, der skal varetage funktioner indenfor et eller flere af disse arbejdsområder, bør man stærkt overveje at bruge LinkedIn som en del af ens jobannoncerings- og rekrutteringsstrategi. Det er med stor sandsynlighed her, man finder de kompetente kandidater til ledige stillinger inden for de nævnte områder.

Så hvorfor skal din virksomhed være til stede på LinkedIn og bruge det aktivt i rekrutteringen?

Fordi det er et netværk for fagprofessionelle, som langt over halvdelen af den danske arbejdsstyrke benytter. Det er mediet, du som virksomhed skal bruge for at sondere terrænet for talenter inden for din branche. Og det gør du lettest og smartest med annoncering på platformen, hvor du nemt kan ramme de helt rigtige kandidater til din ledige stilling – mere om det i næste afsnit.

Rekruttering på LinkedIn – hvordan?

LinkedIn har meget jobspecifikke data på deres brugere. Dermed bliver målretningskriterierne – og derfor også resultaterne – på din LinkedIn annoncering meget præcis. Du har altså øget adgang og eksponeringsmulighed til en bred skare af potentielle og kvalificerede kandidater, der har præcist den jobtitel og uddannelse, du ønsker af en kommende medarbejder. LinkedIn har tre rekrutteringsmuligheder, du kan benytte dig af som virksomhed/arbejdsgiver:

  • Gratis eller betalt search: Du kan lave gratis søgninger efter kandidater, der passer til din ledige stilling, eller du kan bruge udvidede LinkedIn-pakker og dermed betale dig fra at kunne målrette dine søgninger mere præcist. Det kan fx være LinkedIn Recruiter, der giver dig adgang til alle LinkedIn-profiler.
  • Gratis annoncering af jobopslag: Det koster ikke noget at lave et jobopslag på jeres virksomhedsprofil, din egen eller dine kollegaers personlige LinkedIn-profil, eller i relevante grupper på LinkedIn. Ved jobopslag på personlige profiler kan man både vælge at lade medarbejderne være den primære afsender på opslaget, eller bede dem om at dele det opslag virksomheden har lavet og dertil skrive deres egen anbefaling af, hvorfor andre bør søge stillingen.
  • Betalt annoncering af jobopslag: Der er flere muligheder: Job Slots og Job Posts, som er LinkedIns promoverede jobannoncer, samt LinkedIns annonceringsmodul. Herunder beskriver vi annonceringsmodulet nærmere.

LinkedIn annonceringsmodul:

LinkedIn tilbyder mange af de samme annonceringsmuligheder, som man måske kender fra Facebook. Annoncer placeres oftest som sponsorerede opslag i LinkedIn newsfeed, men det er også muligt at annoncere via sponsorerede InMails i brugernes LinkedIn indbakke, lead-gen formularer i newsfeedet, tekstannoncer eller Spotlight annoncer i højre side af forsiden/newsfeedet samt sponsorerede jobannoncer i Job Slots.

Den mest almindelige annonceringsplacering er som nævnt sponsorerede opslag i LinkedIn newsfeed. Her er fordelen, at du rammer brugerne på tværs af enheder som mobil, tablet og computer. Placeringen giver dig også et større udvalg af annonceringsformater, bl.a. et billede + tekst, en videoannonce eller en karrusel-annonce med flere billeder.

Formater som billede eller video er et vigtigt element til at fange de kvalificerede kandidaters opmærksomhed. Dertil skal du også gøre dig klart, hvad din call-to-action i jobopslaget er at sørge for at skrive denne, så den ses som noget af det første, når relevante kandidater eksponeres for annoncen.

Her ser du tre eksempler på jobannonceringskampagner i LinkedIns newsfeed:

Budget:

For hver sponsoreret jobopslagskampagne du opretter, er det essentielt at gøre sig klart, hvor mange penge du vil bruge på annonceringen. Afhængig af det valgte annonceringsformat er der flere måder at angive et budget for sin kampagne på: et samlet budget for hele kampagnens levetid, et dagligt budget eller budgivning. Man betaler typisk enten pr. klik (CPC), pr. tusinde visninger (CPM) eller pr. leveret InMail (CPS).

Målretning af dit jobopslag:

LinkedIn tilbyder to muligheder for målretning af en kampagne:

  • Målgruppe ud fra LinkedIns brugerdata: Her er geografisk beliggenhed et krav at målrette efter, men blandt de valgfrie målretningsfiltre er branche, studie, uddannelsesniveau, anciennitet, funktion, jobtitel, års erfaring m.fl.
  • Målgruppe ud fra egen data (Matched Audiences): Du uploader lister med din egen virksomhedsdata, fx e-maillister, cookiedata fra besøgende på virksomheden hjemmeside mm., og matcher disse data med medlemmer på LinkedIn.


Læs mere om målretningsmuligheder på LinkedIn her

Hvordan bruger Ofir LinkedIn til jobannoncering?

Hos Ofir er det vores mål at finde de helt rigtige kandidater til de ledige stillinger i din virksomhed. Vi hjælper dig med at nå ud til både passivt og aktivt jobsøgende ved ikke blot at være en traditionel jobportal, men at være der, hvor kandidaterne er dagligt – på LinkedIn, Facebook/Messenger, Instagram og digitale medier som Google.

Hver dag hjælper vi vores kunder med at håndtere deres jobannonceringskampagner, så de performer så godt som muligt på alle sociale og digitale platforme. Det har givet os erfaring og viden der gør, at det nu er vores spidskompetence at producere, målrette og optimere vores kunders kampagner, så de tiltrækker de helt rigtige kvalificerede kandidater.

Ved at købe en af Ofirs jobkampagner til din ledige stilling får du både tekstforfattere, social media specialister og dataspecialister med ind over din jobannonces performance på sociale og digitale medier – på den måde sørger vi for, at du får kvalificerede ansøgere til din jobannonce. God og performativ annoncering kræver nemlig erfaring, og den får du med i købet af en Ofir jobkampagne – så behøver du ikke selv gøre dig de dyre erfaringer.

Se vores samlede info om annoncering på sociale medier her

×

Send os en mail

Udfyld felterne herunder, og vi kontakter dig hurtigst muligt.

(Required)
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Bliv kontaktet

Send os en mail

Indryk annonce