I en tid, hvor kampen om de bedste talenter intensiveres, er employer branding blevet en afgørende faktor for virksomheder.
Uanset om I aktivt arbejder med jeres employer brand eller ej, har det en direkte indflydelse på, om potentielle medarbejdere finder jer attraktive, og om nuværende medarbejdere bliver hos jer.
Her får I en indsigt i, hvorfor employer branding er essentielt, og hvordan I kan styrke det gennem sociale medier.
Sociale medier i moderne Employer Branding
Alle virksomheder har et employer brand, uanset om I gør noget ved det eller ej. Jeres employer brand er afgørende for, om nye medarbejdere har lyst til at arbejde hos jer – og om nuværende har lyst til at blive og yde.
Et godt employer brand tager udgangspunkt i, om jeres kultur, omdømme og kommunikation spiller sammen. Med andre ord – hvordan I som virksomhed skaber en unik position som en attraktiv arbejdsplads
Employer branding har ændret sig markant de seneste ti år, især inden for digitale kanaler som sociale medier. I dag er sociale medier den vigtigste kanal for en effektiv employer branding strategi. Hele idéen med sociale medier er at skabe relationer og bygge netværk. På den måde ligger det jo nærmest i deres DNA, at de er et ideelt redskab til employer branding.
Sociale medier giver også mulighed for at kommunikere med de kandidater, som ikke direkte er i markedet for et nyt job (passivt jobsøgende), men som måske kan flyttes med det rette tilbud. Det bliver særligt vigtigt, når efterspørgslen på arbejdskraft stiger.
Brug et ansøgersite til at styrke jeres Employer Brand
En anden god måde at understøtte en virksomheds employer brand på, er ved hjælp af et professionelt og appellerende ansøgersite. Særligt mindre og mellemstore virksomheder, der ikke nødvendigvis er et kendt brand blandt jobsøgende eller har en lang forkromet historie bag sig, er nødt til at finde nye måder at blive set og hørt på, hvis de skal være med i kampen om de bedste kandidater.
Et Ofir-ansøgersite fortæller om jeres virksomhed som arbejdsplads – om alt lige fra medarbejdergoder til arbejdsglæde og trivsel. Tekster, billeder og videoer giver et godt indtryk af jeres kultur og hjælper jer i kampen om de bedste ansøgere.
Vi kan hurtigt hjælpe dig med at opbygge et Ofir-ansøgersite, der afspejler jeres virksomhed. Læs mere her.
Besøg Johannes Fogs ansøgersite her
Besøg Boligportals ansøgersite her
Besøg Ofirs ansøgersite her
Besøg Elogic Systems’ ansøgersite her
Fordelene ved employer branding på sociale medier
Der er mange fordele ved at bruge sociale medier til employer branding:
- I kan fremstille et ensartet (og troværdigt) billede af jeres virksomhed
- I har mulighed for at indgå i dialog med potentielle kandidater
- I har mulighed for at nå passivt jobsøgende med relevante budskaber
- I kan bruge jeres medarbejdere som ambassadører for virksomheden – også kaldet employee advocacy
- I kan styrke virksomhedens pipeline af talentfulde kandidater
- I kan opbygge netværk og derved opnå langvarige relationer
- Og så er det en langt billigere kanal end tidligere brugte kanaler, som fx TV og outdoor
Tjekliste til employer branding på sociale medier
Det er umiddelbart svært at få øje på ulemperne ved at lave employer branding på sociale medier. Hvis I arbejder aktivt med jeres employer brand, er det derfor en kanal I kan få stor værdi af. Der er selvfølgelig også faldgruber, som I skal være opmærksomme på – men denne lille tjekliste kan hjælpe jer med at styre uden om de værste:
- Udarbejd en employer branding strategi, så I har et styreredskab – få inspiration her
- Post indlæg jævnligt, så seneste indlæg ikke er 6 mdr. gammelt
- Sørg for at interagere med jeres publikum – dvs. deltag i samtaler og svar på spørgsmål!
- Sørg for at jeres budskaber og kommunikation på de sociale medier stemmer overens med den virkelighed, jeres målgruppe møder uden for internettet
- Husk at måle på jeres employer brand så I ved, om jeres tiltag har den ønskede effekt
Brug jeres ’hemmelige’ våben!
Helt hemmelige er de nok ikke – men i hvert fald er jeres eksisterende medarbejdere et meget stærkt våben, som I skal huske at bruge i kampen om de bedste og mest talentfulde kandidater.
Mange virksomheder hævder – med rette – at medarbejderne er virksomhedens vigtigste aktiv. Derfor er det også vigtigt, at employer branding ikke kun fokuserer på at tiltrække nye medarbejdere, men derimod på at fastholde og motivere eksisterende medarbejdere. Det har to positive effekter.
For ud over at de bliver tilfredse og produktive medarbejdere, så kan de nemlig også bruges som ambassadører for virksomheden, hvilket er noget af den mest troværdige employer branding, en virksomhed kan opnå: Glade medarbejdere, som er så stolte af deres arbejdsplads, at de har lyst til at vise den frem på de sociale medier.
Gør medarbejderne til jeres brandambassadører
At bruge sine medarbejdere som ambassadører for virksomheden kaldes også employee advocacy og kan gøres på forskellige måder. Det vigtigste er dog at huske at bevare troværdigheden og autenticiteten, hvorfor medarbejder aldrig må blive tvunget eller presset til at promovere virksomheden – de skal selv kunne se meningen med det og have lyst til det.
Her er et par eksempler på, hvordan I bruge employee advocacy til at gøre virksomhedens employer branding mere troværdig:
- Bede medarbejderne om at like eller dele virksomhedens opslag på sociale medier, når de er relevante for medarbejderen – husk autenticiteten
- Give medarbejderen arbejdstid til at lave blogindlæg, video eller andre indholdsformater, hvor de deler ud af deres viden
- Skrive artikler eller lave videoer der portrættere medarbejderne, som kan ligge på jeres ansøgersite og postes på sociale medier
- Bruge medarbejdernes netværk i rekrutteringen af nye medarbejdere
Vidste du at…
En undersøgelse viser, at gode kollegaer er det vigtigste for os (45%), når vi overvejer en kommende arbejdsgiver. Svaret understreger hvor vigtigt det er at benytte sig af virksomhedsambassadører i sin employer branding – så man skubber sine medarbejdere forrest og lader dem skabe et udtryk for virksomhedskulturen og det kollegiale samvær. Det er mere troværdigt for kommende medarbejdere end en tydeligt topstyret branding vil være.
Kilde: Konsulenthuset ballisager, Kandidatanalysen 2019
Vælger I at bruge jeres medarbejdere som ambassadører er det vigtigt, at I også giver dem den tid og det ansvar, det kræver, at agere som ambassadører. Det forudsætter til gengæld udvikling af en social media politik, som klart kommunikerer jeres forventninger til ambassadørerne.
Kandidatanalysen 2019 fra Konsulenthuset ballisager har vist, at virksomhederne bør prioritere at bruge kræfterne på at engagere deres medarbejdere på LinkedIn frem for Facebook, da det er her flest medarbejdere ønsker at være aktive på vegne af deres arbejdsplads.
På et Ofir-ansøgersite er det muligt at inkludere medarbejdercitater, så jeres site bliver så vedkommende og tiltalende som muligt for potentielle kandidater.
Læs mere om Ofir ansøgersite her.