Vejle Kommune har været kunde i Ofir siden 2007, hvor vi assisterede dem i ændringen fra at modtage ansøgninger med posten til at få dem digitalt. Der er løbet meget vand under broen siden, og samarbejdet er kun blevet bedre.
“Vi har altid haft et super godt forhold til vores kontaktperson i Ofir, Martin. Han har været vores kontaktperson helt fra starten, og jeg tænker på ham som en kollega, der blot sidder et andet sted. Han er der altid for os og der er aldrig noget, der ikke kan lade sig gøre”, fortæller Laila Pape, der er kommunikationskonsulent i Vejle Kommune.
Fra jobannoncering i Søndagsavisen til jobannoncering på de sociale medier
Laila har været Ofirs kontaktperson siden samarbejdet startede for mange år siden, og hun har derfor på tætteste hold oplevet rejsen fra at bruge Ofir til at annoncere job i Søndagsavisen til nu at bruge os til at annoncere på Ofir.dk og på de sociale medier.
“Vi har været gennem forskellige rekrutteringssystemer og forskellige jobannonceringsmetoder. Martin har altid været en stor hjælp, når tingene har ændret sig og i nogle perioder har han stået til rådighed 24/7. Vi har også modtaget undervisning fra Martin i forskellige rekrutteringssystemer og derigennem uddannet superbrugere i kommunen. Alle har et rigtig godt indtryk af Martin og Ofir. Vi oplever aldrig at blive taget for givet”, afslutter Laila Pape.
I Ofir er vi super glade og stolte over vores langvarige samarbejde med Vejle Kommune, og vi håber på, at det fortsætter mange år endnu.