Hvad er talent acquisition definition af HR begreb

Hvad betyder HR-begrebet talent acquisition?

author-avatar

af Mads Julø

Talent acquisition (TA) er et strategisk område under virksomhedens forretningsstrategi. Det er en helhedsorienteret tilgang til rekrutteringscyklussen i en virksomhed.

Formålet er at identificere, tiltrække, ansætte, udvikle og fastholde de rette mennesker med de nødvendige færdigheder, kvalifikationer og potentiale til at bidrage til virksomhedens kultur og vækst. Begrebet spænder over alt fra første gang kandidaten støder på virksomheden til exit og off-boarding.

Der kan være tendens til at forveksle rekruttering og talent aquisition. Rekruttering er den udførende del af TA, hvor man udfylder en ledig stilling. Talent aquisition er det strategiske arbejde, der ligger bag.

Det er derfor også centralt med en gennemarbejdet talent aquisition-strategi. Det gør klart, hvilke områder, der skal prioriteres, og hvordan det spiller ind i virksomhedens overordnede strategi.

Talent acquisition involverer flere fokusområder:

  • Tiltrækning: Det kan ske gennem employer branding, employee advocacy, jobannoncering, sociale medier og andre rekrutteringsaktiviteter. 
  • Evaluering: Potentielle kandidater vurderes for at fastlægge deres egnethed til de ledige stillinger. Det kan omfatte CV-screening, samtaler, test og reference-tjek. 
  • Ansættelse: Den mest kvalificerede kandidat modtager et jobtilbud og ansættes i virksomheden. 
  • Onboarding: Når kandidaten begynder at arbejde, faciliteres en onboarding-proces, hvor de bliver introduceret til virksomhedens kultur, procedurer og arbejdsmiljø. 
  • Udvikling og fastholdelse: Talent acquisition omfatter også virksomhedens indsats for at udvikle og fastholde medarbejderne gennem træning, karriereudvikling og andre initiativer. 
  • Exit: Når en medarbejder forlader virksomheden, enten frivilligt eller ufrivilligt, involverer talent acquisition også processen med at afslutte ansættelsesforholdet på en god måde og muligvis finde en erstatning. 

TA er afgørende for en virksomheds langsigtede succes. Det handler ikke kun om at ansætte de rette kandidater, men også om at udvikle og fastholde dem, så de bidrager positivt til virksomhedens mål.

×

Send os en mail

Udfyld felterne herunder, og vi kontakter dig hurtigst muligt.

(Required)
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Bliv kontaktet

Send os en mail

Indryk annonce