Hvad er screening definition af HR begreb

Hvad betyder HR-begrebet screening?

author-avatar

af Mads Julø

Screening er en vigtig proces i rekruttering, hvor arbejdsgivere evaluerer kandidater for at finde dem, der er bedste egnede til jobbet.

Det sker både som en del af sourcing, hvor virksomheden aktivt opsøger kandidater, og når man gennemgår modtagede ansøgninger til en ledig stilling. I bund og grund handler det om at finde frem til de kandidater, der matcher virksomheden behov og kultur bedst.

Under screeningprocessen gennemgår ansættelsesansvarlige CV’er, ansøgninger og andre relevante oplysninger. På den baggrund vurderer de kandidaternes kvalifikationer, erfaringer og færdigheder i forhold til det specifikke job.

Hvad er formålet med screening?

Formålet med screening er at finde ind til kernen af dem, der er bedst kvalificerede til jobbet. På den måde øger man chancen for at ansætte den rigtige kandidat.

Dette indebærer ofte en indledende evaluering af kandidaternes uddannelse, arbejdserfaring og nøglekompetencer. Kandidater, der opfylder de grundlæggende krav, går videre til næste fase af rekrutteringsprocessen, som kan omfatte samtaler og yderligere vurderinger.

For at kunne screene ansøgerne effektivt er det vigtigt, at man har overvejet, hvilke kompetencer der er centrale i stillingen. Hvis man har haft en god dialog om, hvad den nye medarbejder kan, er det meget lettere at screene og sortere i de modtagne ansøgninger.

Screeningprocessen er vigtig i forhold til at sikre, at kandidaterne har de nødvendige faglige kompetencer til at kunne bestride en stilling. Særligt hvis stillingen kræver specialiserede færdigheder og viden.

Eksempel

Forestil dig, at et teknologifirma søger en softwareudvikler til en ledig stilling. Jobbeskrivelsen kræver, at kandidaten har mindst tre års erfaring med backend-udvikling, kendskab til programmeringssproget Java og erfaring med at arbejde med relationelle databaser.

Screeningprocessen:

  • Indsamling af ansøgninger: Firmaet modtager adskillige ansøgninger fra interesserede kandidater via deres rekrutteringsplatform eller e-mail.
  • Gennemgang af ansøgninger: Rekrutteringsansvarlige begynder processen ved at gennemgå hver ansøgning. De fokuserer på at finde de vigtigste oplysninger, såsom kandidatens uddannelsesniveau og relevant erfaring.
  • Første selektion: Rekruttererne sammenligner nu ansøgningerne med de grundlæggende krav i jobbeskrivelsen. De søger efter kandidater, der har mindst tre års erfaring som softwareudvikler og har arbejdet med Java og relationelle databaser.
  • Potentielle kandidater: Rekrutteringsansvarlige har nu et overblik over de kandidater, der har de rette færdigheder og erfaringer til at bestride jobbet. Disse kandidater rangeres som interessante i virksomhedens ATS.
  • Næste trin i rekrutteringsprocessen: Den normale ansættelsesproces sættes i gang. Der afholdes samtaler, og kandidaterne kan gennemgå forskellige tests for at vurdere, om de er et godt match.

I dette eksempel er screeningprocessen brugt til at identificere kandidater, der opfylder kravene i jobbeskrivelsen. Denne proces hjælper med at indsnævre ansøgerfeltet, så kun de mest relevante og kvalificerede kandidater går videre til de næste faser af rekrutteringsprocessen.

×

Send os en mail

Udfyld felterne herunder, og vi kontakter dig hurtigst muligt.

(Required)
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Bliv kontaktet

Send os en mail

Indryk annonce