Under finanskrisen tog flere og flere virksomheder muligheden for at aflønne og belønne medarbejdere via fleksible lønpakker – også kendt som bruttolønsordninger – til sig. I dag, hvor den økonomiske udvikling viser helt anderledes positive tendenser, er fleksible lønpakker stadig meget populære både hos virksomheder og medarbejdere.
Begrebet fleksible lønpakker dækker over goder på arbejdspladsen, som er valgfri for medarbejderne, men som giver dem en skattemæssig fordel, idét beløbet til godet trækkes i bruttolønnen. Dvs. inden der er betalt skat.
Fleksible lønpakker eller personalegoder bruges i høj grad som et væsentligt værktøj i fastholdelse af medarbejdere og som et konkurrenceparameter i tiltrækning af de bedste og mest kvalificerede nye medarbejdere. Med fleksible lønpakker får medarbejderne indflydelse på sammensætningen af deres individuelle lønpakke, så den giver mest mulig værdi for den enkelte medarbejder – uden ekstra omkostninger for arbejdsgiveren.
Dette er samtidig helt i tråd med den generelle individualisering i samfundet, som bl.a. afspejles i, hvordan mange virksomheder ønsker at positivt ’forskelsbehandle’ deres medarbejdere: ”For at behandle alle lige, skal man behandle dem forskelligt”. Det giver fleksible lønpakker mulighed for.
Generelt bliver fleksible lønpakker og personalegoder mere og mere udbredt, særligt i det private erhvervsliv, og der kan være mange tusinder kroner at hente for medarbejderne, hvis de får personalegoder, der kommer ud over deres løn.
Som medarbejder skal man dog tænke sig godt om og regne på, hvad det koster i skat hvis man fx får tilbudt fri telefon og bil. Det kan i nogle tilfælde være en bedre forretning af få løn i stedet for.
Hvilke goder kan indgå i fleksible lønpakker?
Hvis et gode skal give mening og værdi for medarbejderne, skal den skattemæssige værdiansættelse af godet være mindre end markedsværdien eller helt være fritaget for beskatning. Overordnet skelnes der mellem alm. personalegoder, som er skattefri og tilbydes til alle medarbejderne, og fleksible personalegoder, som er valgfrie, og som i nogle tilfælde kun tilbydes til udvalgte medarbejdere i virksomheden.
Til almindelige skattefri personalegoder hører bl.a.:
- Kaffe, te, frugtordning og kantinetilskud
- Enkeltstående firmafester og arrangementer, fx julefrokost eller sommerfest
- Træning i fitnesscenter, hvis dette er beliggende på arbejdspladsen
- Parkering eller BroBizz, som medarbejderen bruger i forbindelse med arbejdet
- Gaver under 800 kr., fx julegave
- Arbejdscomputer/tablet – men kun såfremt det bruges arbejdsrelateret
- Medlemskab af indkøbsordninger, fx LogBuy eller Forbrugsforeningen
Følgende goder, hvoraf de fleste beskattes, kan med fordel indgå i medarbejdernes individuelle fleksible lønpakker:
- Sundhedssikringer og behandling
- Pension
- Mobil(telefoni)
- Fastnet(telefoni)
- Internet
- Firmabil
- Parkering
- Offentlig transport
- Medarbejderaktier
- Medarbejderobligationer
- Aviser
- Helbredstjek og vacciner (f.eks. influenzavaccine)
- Massage
Vi har talt med Henrik Klem Lassen, tidligere afdelingsleder i Willis Benefit, der bl.a. rådgiver virksomheder om fleksible lønpakker. Læs her hans betragtninger om brugen af og fordelene ved fleksible lønpakker:
Har I mærket en større efterspørgsel på fleksible lønpakker siden finanskrisen?
“Det, vi primært har mærket, er, at virksomhederne er blevet meget fokuserede på, hvordan de får mere værdi ud af deres lønbudgetter. Forstået på den måde, at arbejdsgiverne med mindre budgetter ønsker at bruge pengene på en måde, så medarbejderne får mere værdi ud af dem. Det er fleksible lønpakker et godt redskab til at gøre.”
Hvad er fordelene ved fleksible lønpakker?
“Den primære fordel ved en fleksibel lønpakke er, at virksomheden uden omkostninger kan hjælpe medarbejderne med at få mere ud af deres løn, idet de fleste af goderne kan trækkes fra i skat. Samtidig kan medarbejderne selv vælge de goder, som de sætter pris på – hvad enten det er en sundhedsordning, billigere iPads, mobiltelefoni, bredbånd, forsikringer eller buskort. Det er en bevægelse væk fra ‘one-size-fits-all’ tilgangen til lønfastsættelse. På den måde bruger virksomheden ikke penge på goder, som medarbejderne ikke vil have og ikke sætter pris på.”
Hvad får virksomheden ellers ud af at tilbyde medarbejderne bruttolønsordninger?
“Vi har eksempler fra kunder, hvor medarbejderne har valgt iPads, og hvor nogle så er begyndt at udvikle små apps og har fundet nye og bedre måder at løse deres opgaver på. Det har gjort hverdagen lettere og været med til at skabe innovation på arbejdspladsen. Det var godt nok i en ingeniørvirksomhed, men jeg er ikke i tvivl om, at det også for mange andre arbejdsgivere er en fordel at være med til at udbrede nye IT-redskaber til medarbejderne. Dermed får medarbejderne jo samtidig løftet deres IT-kompetencer.”
Hvad koster det i tid og penge for virksomheden at tilbyde medarbejderne fleksible lønpakker?
“Det er det lidt svært at sige noget generelt om. Det kommer an på flere ting – hvor mange goder er med i ordningen, hvor mange medarbejdere er der og så videre. Men alle kan i princippet være med. Det kræver selvfølgelig noget administration – men som jeg nævnte tidligere kommer det mangefold igen i form af værdien af de goder, medarbejderne dermed får adgang til.”
Hvordan sikrer man, at medarbejderne får det maksimale ud af en bruttolønsordning?
“Det er vigtigt, at arbejdsgiveren sørger for at sætte sig ind i, hvilke goder medarbejderne efterspørger. Man kan ikke have alt med i sine fleksible lønpakker. Kommunikationen er også meget vigtigt for, at en ordning skal blive en succes. Det er vigtigt at forklare medarbejderne, hvad ordningen går ud på, hvordan det fungerer, og hvorfor virksomheden tilbyder fleksible lønpakker.”
Skal éns virksomhed have en vis størrelse, for at det kan hænge sammen?
“Alle virksomheder kan lave fleksible lønpakker, men det er naturligvis lettere, jo flere medarbejdere der er. Det kræver en vis viden om skatteregler, hvordan ordningen kommunikeres, og ikke mindst hvordan ordningen administreres. Men det er godt givet ud. Glade medarbejdere er guld værd”, afslutter Henrik Klem Lassen.