Hvad er definitionen på candidate pipeline - HR begreb

Hvad betyder HR-begrebet candidate pipeline?

author-avatar

af Mads Julø

En candidate pipeline eller talent pipeline er et værktøj, som en virksomhed kan bruge til at være bedre forberedt, når de skal udfylde ledige positioner.

En candidate pipeline består af en række kandidater, som er vurderet kvalificerede til at udfylde en rolle i virksomheden, og som derfor kan være muligheder til en fremtidig ansættelse. Det er kandidater som virksomheden har interageret med, f.eks. gennem tidligere ansøgninger, og som man vedligeholder relationen til.

Fordele ved at have en candidate pipeline

Der er flere fordele ved at have en candidate pipeline. De inkluderer en lettere rekrutteringsproces, opbygning af virksomhedens brand og bedre kvalitet i ansættelser.

Forestil dig, at der er et akut behov for at ansætte nogen så hurtigt som muligt, og du allerede har tre fantastiske kandidater i din database. Det lyder som en drøm, ikke sandt? At opbygge en candidate pipeline kan gøre denne drøm til virkelighed.

Hvad er forskellen på candidate pipeline og talent pool?

En candidate pipeline adskiller sig fra en talent pool ved at kandidaterne er sorteret mere og ved at fokusere på tættere relationer med med dem. Det er altså kun virkelig kvalificerede kandidater, der er en del af en pipeline. Ved at interagere med dem, sørger man for, at de kender virksomhedens kultur og ved, hvorfor det er en god arbejdsplads.

Processen involverer tre faser:

  • Identifikation og organisering af ansøgerprofiler. Man kan identificere ansøgere gennem ansøgninger, samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner eller anbefalinger fra medarbejdere eller samarbejdspartnere.
  • Opbygning og vedligeholdelse af relationer bl.a. gennem løbende kommunikation.
  • Aktivering af pipeline i forbindelse med ansættelse.

Et eksempel:

Her er et eksempel på en candidate pipeline for en softwarevirksomhed:

  • Fase 1: Identifikation og organisering
  • Trin 1: Softwarevirksomheden begynder med at organisere deres eksisterende ansøgerprofiler fra deres ansøgningsregistreringssystem (ATS). De kategoriserer kandidaterne efter deres ekspertiseområder som frontend-udviklere, backend-udviklere, eller full stack-udviklere.
  • Trin 2: De udvider deres pipeline ved at samarbejde med lokale universiteter og tekniske erhvervsskoler. Virksomheden deltager i karrierebegivenheder, har et godt praktikant-program og samarbejder med skolerne for at identificere potentielle kandidater.

    Fase 2: Opbygning og vedligeholdelse af relationer
  • Trin 3: De implementerer en målrettet kommunikationskampagne, hvor de sender regelmæssige e-mails og nyhedsbreve til kandidaterne i deres pipeline. De indeholder opdateringer om de seneste projekter og teknologiske fremskridt i virksomheden.
  • Trin 4: Deres kommunikation omfatter også invitationer til tekniske arrangementer og hackathons, hvor potentielle kandidater kan deltage og interagere med teamet. Det hjælper med at opretholde deres interesse og skabe tættere forbindelser til virksomheden.

    Fase 3: Aktivering af pipeline
  • Trin 5: Når der opstår en åben stilling, kan rekrutteringsholdet trække fra deres pipeline. De identificerer kandidater, der passer bedst til den aktuelle stilling og indleder rekrutteringsprocessen med dem.
  • Trin 6: Fordi de allerede har en relation med disse kandidater, er processen hurtigere og mere målrettet. Det giver mulighed for at udfylde stillingerne med høj kvalitet og undgå desperationsansættelser.

Denne candidate pipeline hjælper virksomheden med at reagere effektivt på de skiftende behov for softwareudviklere og sikrer, at de altid har en gruppe kvalificerede kandidater klar til ansættelse, hvilket sparer tid og ressourcer i rekrutteringsprocessen.

×

Send os en mail

Udfyld felterne herunder, og vi kontakter dig hurtigst muligt.

(Required)
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Bliv kontaktet

Send os en mail

Indryk annonce