Hvad er et CV

Hvad er et CV? | Få overblikket i denne samlede CV-guide

author-avatar

af Benjamin Sindal

I denne guide lærer du, hvad et CV er, og hvordan man skriver et godt CV. Du vil desuden lære, hvad et CV skal indeholde, og hvordan du gør dit CV struktureret, nemt at læse og målrettet.

Træt af at læse artikler om at skrive CV?

Vores CV Bygger guider dig hele vejen, så du sparer tid og undgår tvivl.

Hvad er et CV?

CV er en forkortelse for Curriculum Vitae, som betyder ‘livsforløb’ på latin. Det er en passende betegnelse, da et CV er et samlet dokument, der viser forløbet over dit arbejdsliv, heriblandt erhvervserfaring, kompetencer og uddannelse.

Når du søger et job, vil de fleste virksomheder gerne læse dit CV, så de kan se dit forløb i arbejdslivet. På denne måde kan virksomheden vurdere, om du har den erhvervserfaring og de kompetencer, der er nødvendige for at være en god kandidat til jobbet.

Hvordan laver man et godt CV?

Du laver et godt CV, ved at sørge for at arbejdsgiveren hurtigt og nemt kan forstå din erhvervsprofil og hvorfor dine erhvervserfaringer og kompetencer er relevante i forhold til jobbet, du søger.

Husk at virksomheder typisk bruger maximalt 1 minut på at læse et CV. Det er derfor vigtigt, at dit CV er målrettet, struktureret og nemt at læse.

🥇 TIP: Lær at skrive et godt CV ved at se gode CV eksempler, der har ført til ansættelse for andre jobsøgende.

Hvad skal et CV indeholde?

Her er de mest almindelige punkter, som et CV indeholder:

  • Kontaktoplysninger
  • Portrætbillede
  • Profil-tekst
  • Fremhævede kompetencer
  • Erhvervserfaring
  • Uddannelse

Hvis det er relevant for jobbet, kan dit CV også indeholde:

  • Sprog
  • Friviligt arbejde
  • Kørekort

Dit CV kan indeholde mange andre ting afhængigt af din erfaring og jobbet du søger. Men

🥇 TIP: Læs mere om CV opbygning og lær at skrive indholdet godt og professionelt i dit eget CV.

Hvordan ser et CV ud?

I et CV er indholdet delt op i strukturede afsnit, så virksomheden nemt kan overskue indholdet.

Først indsætter du navn og kontaktoplysninger og eventuelt et CV billede af dig selv, så virksomheden nemt kan se, at CV’et tilhører dig.

Så indsætter du en profiltekst og en liste over dine vigtigste kompetencer, så virksomheden hurtigt kan læse om dig og dine styrker.

Et klassisk CV viser din erhvervserfaring i omvendt kronologisk rækkefølge. Det betyder, at afsnittet med din erhvervserfaring skal starte med din nyeste ansættelse og derefter gå tilbage i tiden.

Til sidst nævner du relevant uddannelse, der viser din faglige baggrund.

Hvordan ser et CV ud

Hvad er forskellen på et CV og en ansøgning? 

Når du søger et job, skal du normalt indsende både en ansøgning og et CV. Her er forskellen på et CV og en ansøgning:

  • Dit CV er bagudrettet og fortæller virksomheden om dig og din erhvervserfaring frem til i dag.
  • Din ansøgning er fremadrettet og fortæller virksomheden, hvordan du vil bruge denne erhvervserfaring til i jobbet, du søger.

Layoutmæssigt er der også forskel på, hvordan et CV og ansøgningen ser ud. CV’et består typisk af punktform og korte afsnit, der kan fylde alt mellem 1-3 sider. Ansøgningen, derimod, er en længere, sammenhængende tekst på maks. 1 side.  

Hvad er en CV skabelon?

En CV skabelon gør det nemt for dig at lave dit CV, da du blot skal indsætte dine oplysninger i et dokument, der allerede er sat op efter en CV struktur. Du kan derfor med fordel bruge en CV skabelon i F. eks. Word-format og nemt tilrette med dine oplysninger.

🥇 TIP: Du kan her downloade gratis CV-skabeloner og få et flot CV på få minutter.

Ofte stillede spørgsmål

Et CV (curriculum vitæ) er et dokument, der viser dine tidligere erfaringer, opnåede kompetencer samt uddannelsesbaggrund. CV’et har til formål at vise en kommende arbejdsgiver, at du matcher den søgte stilling.

CV’et er en kronologisk oversigt over din erhvervserfaring. Det skal vise, at du erfaringsmæssigt matcher den søgte stilling. Den motiverede ansøgning, derimod, skal vise, hvordan dine kompetencer kan bruges til fremtidig opgaveløsning i den søgte virksomhed.

Curriculum Vitae, eller CV, betyder “livsforløb” på latin. Det er et dokument, der præsenterer en oversigt over en persons erhvervserfaring, uddannelsesbaggrund og færdigheder. CV’et tjener til at give arbejdsgivere et klart og koncist overblik over kandidatens kvalifikationer og erfaring.