fejl-jobsoegere-begaar-i- overskriften-paa-deres-linkedIn-profil

4 fejl, jobsøgende begår i overskriften på deres LinkedIn-profil

author-avatar

af Alexander Kragh

Fejl er ikke altid noget dårligt – for uden fejl, hvordan kan vi så nogensinde lære af dem og blive endnu bedre? Det samme gør sig gældende, når du som jobsøgende ønsker at fremstå som en attraktiv kandidat for virksomheder. Her er forskellen bare, at du har lidt travlt med at lære af dine fejl, så du ikke misser chancen for at lande drømmejobbet.

Overskriften på LinkedIn-profiler er noget helt konkret, som mange overser vigtigheden af. En af LinkedIns primære indtægter er nemlig fra arbejdsgivere, der bruger mediet til at finde nye talenter – og overskriften på din LinkedIn-profil er det allerførste, som møder en arbejdsgiver, når hun eller han er på rekrutteringsjagt.

Så derfor er det afgørende, at du har en fejlfri overskrift, som kan lokke din fremtidige arbejdsgiver endnu nærmere. Derfor får du her de fire mest almindelige fejl, jobsøgere laver (og som du nemt kan rette på din egen profil).

1. Lad ikke din LinkedIn overskrift henvise til din nuværende stilling og virksomhed

Ja, du læste rigtigt. Du skal IKKE have din stilling og virksomhed stående i overskriften (som er det LinkedIn automatisk indstiller din profil til, hvis du ikke selv aktivt ændrer overskriften). 

Hvis du har en jobtitel, som virkelig skærer ud i pap, hvad du laver, og hvad du kan, eller hvis du har en meget anerkendt arbejdsgiver, så må du gerne lade overskriften stå, som den er. Men hvis du (som de fleste af os dødelige mennesker) har en lidt monoton og uspecifik overskrift, så er det med at ændre den i en ruf.

Lav en overskrift, der er relevant for en potentiel arbejdsgiver, og som samtidig præsenterer dit personlige “brand” – altså hvem du er rent arbejdsmæssigt.

Lad os tage et konkret eksempel, som også fremgår af artiklen: Her er tjekLISTEN til jobsøgerens LinkedIn-profil (som du også kan tage et kig på, hvis du vil være endnu skarpere på LinkedIn). I stedet for f.eks. at skrive “Sygeplejerske på Rigshospitalet”, så skriv: “Børnesygeplejerske med speciale i onkologi på Rigshopitalet – 10 års erfaring inden for hæmatologiske kræftsygdomme og leukæmi.”

Så vær konkret og blær dig med, hvad du kan.

2. Præsentér dit salgsargument

Laver du den fejl IKKE at præsentere dit personlige salgsargument i overskriften? Hvis du ligner et spørgsmål lige nu, så tænkt således:

Hvad er det, du kan, som skiller dig ud fra de øvrige jobsøgende, som ellers har lignende kompetencer og erfaringer? Når du har fundet svaret på det spørgsmål, så ved du, hvad du skal inkludere i din overskrift.

Det kan eksempelvis være, at du fem år i træk har været årets medarbejder, topsælger eller topperformer.

3. Forkæl din overskrift med nøgleord

Google kan langt mere end at svare på, hvor mange kalorier der er i en shawarma, eller hvordan får man TV2 Sport. Hvis du ved, hvordan du skal please Google, kan søgemaskinen være en stærk allieret i job-kapløbet. Med andre ord skal du sikre, at du ikke har lavet den fejl, IKKE at have relevante nøgleord med i din overskrift.

Det handler om at finde ud af, hvad din fremtidige arbejdsgiver søger på, når hun eller han er på den omtalte rekrutteringsjagt. Det kan du eksempelvis gøre ved at se på, hvilke ord relevante virksomheder har brugt i stillingsopslag, som har vagt din interesse.

Udvælg et eller to specifikke ord, og lad det indgå i din LinkedIn overskrift flere gange. På den måde vil Google med større sandsynlighed give dig en god placering, når din fremtidige arbejdsgiver søger på netop de ord.

4. Vær kreativ og bliv husket

En af de mest almindelige fejl, der florerer rundt omkring i mange overskrifter i LinkedIn-profiler, er IKKE at lave en unik og kreativ overskrift. Ja, vi ved det – det er lettere sagt end gjort. Men prøv at give dine brainstorm-evner frit løb og se, om du ikke kan finde på noget originalt, som både passer til dig, dine kompetencer og din branche.

For når det er lykkedes dig at skabe en kreativ overskrift med de rigtige nøgleord og et stærkt salgsargument, kan de 120 tegn (som overskrifter er begrænset til) måske være netop det, der bringer dig et skridt tættere på drømmejobbet.

Læs mere om at beskrive dig

Lær mere om at styrke din LinkedIn profil og beskriv dig selv online med vores artikel: Her er tjekLISTEN til jobsøgerens LinkedIn-profil
Du kan også blive klogere på at sætte ord på dine styrker ved at se Ofirs video med karierrerådgiver, Marianne Kobberø: Jobansøgningen; fra jobopgaver til præstationer og resultater – sådan gør du!

Find dit næste job med Ofir

Ofir hjælper jobsøgende med at komme nemmere videre i deres arbejdsliv.
Gør som 300.000 brugere allerede har gjort. Opret en Ofir jobagent i dag og modtag straks nye job i din indbakke. Du kan også tjekke ledige job på vores jobportal og finde dit næste job på Ofir.dk/job.

Ofte stillede spørgsmål

Når du besøger linkedin.com lander du på forsiden, hvor du ser dit Linkedin-feed. Herfra trykker du på dit profibillede, så du får vist din profil. I den øverste sektion af din profil finder du en blå knap med teksten “Interesseret i” (Teksten er “Open to”, hvis engelsk er dit valgte sprog). Vælg nu ‘Nyt arbejde’ > ‘Tilføj dine jobpræferencer’ og tryk ‘Føj til profil’

Når du besøger linkedin.com lander du på forsiden, hvor du ser dit Linkedin-feed. Herfra trykker du på dit profibillede, så du får vist din profil. På din profil-side er der en sektion, der hedder ‘Nøgletal’. Her kan du se antallet af profilvisninger og hvem, der har besøgt din profil.

Ja – som standard indstilling kan andre se, at du har besøgt deres LinkedIn, medmindre du har aktiveret privat tilstand. For at aktivere privat tilstand gå til LinkedIn > Indstillinger > Synlighed > Profilvisninger > vælg muligheden ‘Helt anonyme oplysninger’ – Vær opmærksom på, at hvis du har en Basic (gratis) – konto og aktiverer privat tilstand, vil du ikke kunne se, hvem der besøger din profil.